Besøg os i butikken på Øster farimagsgade 32, 2100 København Ø

Hawaii Ironman 2018

Hawaii Ironman 2018

Det er racemorgen i Kona for Mikkel Højborg Olsen. Nervøse sjæle og fokuserede ansigter.

Jeg står i vandkanten og kigger ud på alle AG mænd, der snart ville blive sendt afsted. Uden at have helt styr på klokken, nævner speakeren pludselig, at starten går om 6 minutter. Jeg føler, at jeg er kommet alt for sent ud til svømmestarten. Hurtigt får jeg lynet min dragt og spændt brillen.

Det lykkedes mig at finde en god plads i front, lige i midten og ved siden af min træningsmakker og gode ven, Mikkel Mortensen. Kanonen går af og det rolige vand forvandles til skumsprøjt og bobler.

Efter intense minutter i vandet, hvor alle kæmper for at få en god plads i front, lykkedes det mig at komme igennem de værste boksekampe og placerer mig i højre side. Jeg har en god rytme, og føler mig stærk.

Da vi når vendepunktet, er jeg overrasket over tiden og presser på for at holde et godt pace. Afslutter et fornuftigt svøm, og glæder mig til at komme ud og hammer på cyklen.

Ironman Hawaii Blueseventy

180 km. En klar plan. Energi, nedkøling og den rigtige pacing.

Jeg finder hurtigt min egen rytme, men der går dog ikke længe før, at det bliver ødelagt af en unfair dommerkendelse. Da jeg rammer Queen K. highway, kommer jeg til en stor gruppe, hvor der bliver draftet på den helt store klinge. – hvilket også er uundgåeligt efter en masse svømmestart.

Jeg vurderer hurtigt, at jeg har et andet pace end dem, og starter en overhaling – en laaang overhaling. Jeg holder mig i overhalingsbanen hele vejen op gennem feltet, og da jeg skal til at overhale sidste mand, kommer der en dommer op og vifter med en ”gul ostemad, og siger ”for drafting, serve at next penalty tent”. Totalt unfair. Jeg er helt uforstående over for, at jeg er den eneste i den kæmpe gruppe, der modtager en ’penalty’.

Frustreret og rasende må jeg acceptere det. Jeg lægger det bag mig og tænker mere positivt.

Et sted mellem 60-70 km dukker første penalty-telt op. Jeg kører ind og stopuret tikker.

Jeg tror først, at det kun er 1 minut, men finder hurtigt ud af, det er 5 minutter.

Hurtigt kan jeg fornemme alle de pladser, som jeg har kæmpet mig op efter svømningen, bliver tabt.

Overraskende nok, formår jeg at holde fokus og bevare roen, men 5 minutter virker pludselig som rigtig lang tid.

Jeg får ’go’, og mit race starter for alvor her. Jeg kører bevidst 30-40 watt mere end hvad planen var for at prøve at hente noget af det tabte. Ved vendepunktet Hawi, kan jeg danne mig et overblik over, hvor langt efter jeg er.

Retur stykket efter Hawi starter med et godt stykke ned af bakke, hvor jeg går tilbage til planen og holder et kontinuerligt tråd hele vejen ned – et sted man kan hente noget tid.

Føler mig rigtig godt kørende, og vinden står rigtigt, så de sidste 90 km køres rigtig godt.

Efter 160 km passerer jeg min buddy Mikkel Mortensen, og vi presser den de sidste 20 km hjem til T2. Super fedt at kunne træne og køre race sammen.

Ironman Hawaii

Et hurtigt skift i T2, og et mål om et sup 3 marathon.

Da jeg kommer ud af T2, får jeg hurtig en melding om, at der er 8 minutter op til nr 1.

Starter ud lidt for hurtigt, da jeg har det med at blive opslugt af stemningen, men finder hurtigt, efter et par kilometer, ind i en god rytme – og endnu vigtigere min egen rytme.

Fokuseret og fast besluttet på at afslutte mit marathon i en sub. 3 tid.

Løber rigtig godt og er top motiveret, en fed følelse at vide man løber med i front.

Har ingen problemer, får taget min energi som planlagt og er effektiv i vand-depoterne både med væske og afkøling.

Efter 13 kilometer, på vej op af Palani Road, får jeg næste mellemtid, ligger nu nr. 2.

Da jeg rammer Queen K. bliver tilskuertallet mindre, og racet bliver mere intenst. Stadig alt godt.

500 meter før jeg løber ned i Energy lab, kan jeg både se og høre min kæreste heppe og vinke. Har kæmpet mig op, og har nu et hul på over 1:30 minut ned til nr. 2.

Ironman Hawaii

Energy lab går ned af bakke, det føles rart, da blæsten også kan mærkes.

Når ud til vendepunktet, som føles længere end jeg huskede det, herfra er det “bare” hjem.

I Energy lab er der personlig bags, hvor jeg har min sidste energi til retur løbet hjem.

Desværre er der sket en fejl, et forkert nummer er råbt op, så ingen står klar med min pose. Jeg stopper ikke op og venter på de finder den til mig. Råber lidt højt, får kigget mig over skulderen, ser så en af de frivillige, der er sat i sprint efter mig for at aflevere min pose.

Får nu min sidste nødvendige energi.

Op fra Energy lab, vinden kan ikke mærkes mere, temperaturen og pulsslagene stiger.

Hjem ad Quenn K. ved jeg, mit pace skal sættes op, hvis jeg skal have en forhåbning om at holde min 1. plads. Gentagne gange siger jeg til mig selv, at jeg bare skal fortsætte, og holde pacet. En mentalt hård udfordring.

Efter 35 km begynder dagens arbejde at kunne mærkes, men tanken om en AG sejr giver mig gåsehud og motiverer mig til at holde fokus og presse mig det sidste.

Jeg lukker op for det sidste, der måtte være tilbage, glemmer alt om at holde min puls nede og kontrolleret.

Da Queen K. slutter, drejer jeg ned af Palani road og min kæreste giver mig en sidste mellem tid, der er 50 sekunder ned til nr. 2.

Husker ikke så meget de sidste kilometer, men kan se på billederne, at der bliver vist tænder og har uden tvivl haft en tanke i baghovedet om, at jeg er så træt af at blive nr. 2.

Sidste sving tages ned ad Ali’i Drive.

Rammer den røde løber, kigger mig over skulderen. Den er home safe, redet af målstregen.

Ironman World Championship 2018

AG 30-34, vinder,

AG samlet, 4. plads.

Svøm: 55:25

T1: 2:12

Cykel: 4:34:19 (med 5 minutter tidstraf)

T2: 2:08

Løb: 3:03:13

Samlet 8:37:16

Skrevet af: Mikkel Højborg Olsen

Ironman Hawaii