Besøg os i butikken på Øster farimagsgade 32, 2100 København Ø

Infoguide til valg af våddragt

Er en neoprenvåddragt, en svømmevåddragt?

Nej. En svømmevåddragt vil modsat en våddragt til at dykke med eller surfe i ikke udelukkende have fokus på isoleringsevnen , men derimod have langt større fokus på fleksibilitet og pasform. Neopren overfladen vil ligeledes være coated i forskellig grad. Denne overflade behandling vil bl.a reducere materialet i at suge vand, samt minimere vandmodstanden og altså forbedre dit glid igennem vandet.

Konstuktion
Svømmevåddragterne vil som oftets være syet indvendigt og limet/svejset sammen udvendigt.
Desto dyrere dragten er, desto større forarbejdning kan der forventes. Dyre dragter vil altid være mere komplekse i deres konstruktion bl.a ved at kombinere forskellige neoprenstykkelser, neoprenkvaliteter, samt forskellige og bedre indvendige lining.

Fleksibilitet
Det man først og fremmest betaler for i en svømmevåddragt er fleksibilitet. Specielt i og omkring skulderne er det af stor betydning. Fleksibiliteten afgøres af flere parameter, nemlig neoprenens tykkelse, fremstilling og dragtens pasform. Langt hovedparten af svømmevåddragts producenter bruger neopren fra japanske Yamamoto. Yamamoto har siden 1961 fremstillet kalkstens baseret neopren, som outperformer oliebaseret neopren på stort alle områder. Alle Yamamoto neoprener er nummeret 1-45, hvilket angiver neopren versionen. #39 er pt den mest brugte neopren overall, mens #40 og #44 bliver brugt af visse producenter til fx. arm og skulder konstruktion".
Arme og skulder paneler variere i tykkelsen fra 0,9-2mm i tykkelsen, desto tyndere, desto større fleksibilitet. Resten af dragten vil typisk variere i tykkelsen fra 2-5mm. 5mm er den maksimale tykkelse neopren må have til fx Ironman stævner.

Isolering
Vores erfaringer tilsiger, at vandtemperaturen skal op omkring 15-16 grader før end det er behageligt for de fleste at opholde sig i, men det er selvfølgelig individuelt. Sæsonen under vores himmelstrøg strækker sig typisk fra Juni til september. Ved brug af fx neopren hætte, fødder og handsker kan sæsonen strækkes yderligere.

Opdrift (bouyancy)
Neopren vil genere opdrift, som har indflydelse på din liggeposition i vandet. Med mindre man har en rigtig god balance vil opdrift altid være en fordel, da den vil forbedre specielt hofte og benenes placering i vandet, så vandmodstanden reduceres.
Har du derimod en god balance i vandet vil en kraftig opdrift nemt give dig fornemmelsen af at ligge ovenpå på vandet. Et typisk opdriftspanel variere i tykkelsen fra 3-5mm. Tykkelsen er en ting, en anden er panelets størrelse og placering på kroppen. Dragter med god opdrift og fleksibilitet vil være Blueseventy Helix eller Orca 3.8. Dragter med reduceret opdrift kunne være Orca Equip eller Orca Razor.

Fit
Pasform er det vigtigste når du skal købe ny våddragt. En svømmevåddragt skal sidde tæt omkring kroppen, men selvsagt ikke være noget nær umulig at komme i. Dragten skal i særdeleshed slutte tæt omkring hals og underarmene - og gerne tæt i underbenene og på lænden. Dernæst er det selvfølgelig vigtigt at dragten har den rette afstand imellem skridt og skulder, så du kan strække dig naturligt.

Er dragten for løs tager den alt for meget vand ind, hvilket har indflydelse på fart og isoleringsevne. Bliver den for kort vil du tilgengæl spilde en masse kræfter.

Størrelsesskemaerne vil give dig en idé om hvilken størrelse, som evt kan passe dig - men hold dig for øje at selvom 2 dragter på papiret er ens i størrelserne, så kan de sidde vidt forskelligt. Drøjde trumfer som regel højde, men ingen regel uden undtagelse.

Våddragt brands

Se vores udvalg af svømmevåddragter ved at klikke på hvert enkelt brand herunder:

BlueSeventy

Orca

Aqua Sphere

 

Tilbehør

Til svømning i åbentvand bør man som minimum bruge en badehætte i en kraftig signalfarve og gerne en svømmetaske/bøje.
Følgende vil ligeldes kunne forbedre din svømmeoplevelse betragteligt; Blueseventy neopren handsker, -hætte og -fødder, samt evt en svømmemaske.

Aquasphere svømmemasken gør det takket været linsens størrelse nemmere for dig at orientere dig i åbent vand. Masken vil ligeledes være mere komfortabel, da den qua sin store silicone membran kan fordele trykket fra masken på et større område fremfor direkte på øjesoklen.

Byman Sport
Vi har solgt svømmedragter siden 2007 og har løbende udvidet vores sortiment. Pt fører vi Blueseventy, Orca og Aquasphere svømmedragter i butikken og i vores webshop til priser fra dkr 1500,-. Vi fører ligeledes et bredt udvalg af alt hvad du ellers skal bruge til svømning i form af svømmetøj fra Mad Wave. Svømmebiller og -masker fra Aquasphere og Mad Wave, samt svømmetilbehør som ørerpropper, næseklemmer, anti-dug fra Mad Wave og meget mere.